Investeringsforeninger - Kategori:  Globale Aktier
Globale Aktier

Markedskommentar (pr. 23.02.08)

Stor spredning i investeringsforeningernes afkast på sammenlignelige investeringsafdelinger

Danske investeringsforeninger gik ikke fri af uroen på de finansielle markeder årets første måned. IFR’s afkast- og markedsstatistik for januar viser, at den samlede formue, som er placeret i danske investeringsforeninger faldt med 47,5 milliarder kr. til 871 milliarder kr., men af faldet udgør investorernes netto-tilbagesalg af investeringsbeviser 6,7 mia. kr. Men gode 40 milliarder kr. er trods alt også et ganske pænt beløb. Værst er det gået ud over aktierne, men obligationsafdelingerne har klaret sig pænt gennem krisen - faktisk er afdelingerne med danske obligationer steget i værdi.

Blandt de hårdest ramte aktieafdelinger er bemærkelsesværdigt nok de, som investerer i danske aktier. Det hænger naturligt sammen med, at det danske marked blev relativt hårdt ramt i januar, hvilket især forklares af, at det under hele opturen fra 2003 til 2007 har været blandt de allerstærkeste markeder. Målt ved OMX Københavns Fondsbørs’ Totalindeks (inkl. udbytte) faldt markedet i januar 12,2 pct., og investeringsafdelingerne faldt samlet set (middeltal) lidt mere, nemlig 13,2 pct. Som kategori blev det danske marked kun overgået af Østeuropa, Fjernøsten, Emerging Markets og Norden, som faldt mere. Kategorien Globale Aktier, som er den største af aktiebaserede afdelings-kategori, faldt 8,8 pct. målt ved MSCI World (inkl. udbytte), mens investeringsforeningers middeltal også her lå lidt svagere, nemlig på -9,25 pct.

Mens investeringsforeningernes afdelinger med danske aktier havde en relativ begrænset spredning i afkastet i januar - værst gik det for nogle af de afdelinger, som har eksponeret sig mod de mindre aktier - som f.eks. BankInvest Small Cap Aktier, var der ganske stor spredning i afkastet i kategorien Globale Aktier.

Bedst er det gået for Nielsen Global Value, som forvaltes af én af Danmarks mest helhjertede valueinvestorer, Ole Nielsen, som sidder i Frederikssund. Han har gennem årene gjort det rigtig godt, men 2007 var dog ikke et godt år for hans investeringsstil, så det var velplaceret med lidt revanche i januar, hvor hans portefølje klarede sig mere end 11 pct. point bedre end de dårligste i kategorien. Alligevel tabte den dog 3,5 pct., mens eksempelvis ETIK Invest Verden tabte hele 14,8 pct.

Det seneste år har Nielsen Global Value tabt 11,6 pct., hvilket er en tand bedre end markedet og kategoriens middeltal på hhv. -12,7 pct. og -12,1 pct., men ser vi på 5 års sigt, ligger afdelingen stærkt med et afkast på hele 108,1 pct., hvilket er mere end dobbelt så godt som MSCI World (inkl. udbytte). Den knapt så kendte forening ligger således på en flot fjerdeplads på denne distance efter så prominente konkurrenter som Jyske Invest Favorit Aktier, Sparinvest Value Aktier og Carnegie World Wide/Globale Aktier, når vi taler afdelinger til frie midler, mens der blandt de lagerbeskattede afdelinger findes de to Skagenfonde, Skagen Vekst og Skagen Global med afkast på hele 298,2 pct. og 232,7 pct. Dårligste afkast over de seneste 5 år har ABN AMRO Global og ETIK Invest Verden med hhv. 17,8 pct. og 18,9 pct., så man må konkludere, at det kan betale sig at vælge sin investeringsforening med omhu. Ser man på de afdelinger under Globale Aktier, som har eksisteret i 7 år, er forskellen næsten skræmmende. Skagen Vekst har givet 208,1 pct., mens Gudme Raaschou Selection næsten er halveret i værdi med et negativt afkast på 48,9 pct.

Med til historien hører, at markedsafkastet over 7 års-perioden har været på -17,0 pct., mens middelafkastet for de i kategorien udbudte afdelinger har givet et afkast på -25,2 pct., og altså bekræfter tesen om, at investeringsforeninger under ét har vanskeligt ved at slå markedet. Det skal man dog ikke tolke som om, at det generelt er en dårlig idé at investere via investeringsforeninger - mange investorer, som har investeret på egen hånd har helt sikkert også klaret sig dårligt - men omkostningerne gør et betydeligt indhug på værdierne, og de er ikke medregnet i sammenligningsindekset.

Det mest tankevækkende er imidlertid nok, at der er så stor spredning. Disse resultater er ikke mindst væsentlige for investorerne at have i baghovedet, når de skal træffe beslutning om, hvilke investeringsforeninger og hvilke afdelinger man vælger at placere sin opsparing i. Mange bliver rådgivet af deres pengeinstitut omkring disse valg, og det enkelte pengeinstitut rådgiver typisk kun om den investeringsforening, som er tilknyttet - og som pengeinstituttet får honorar fra. Men som tallene så tydeligt viser, kan det meget vel være, at en anden investeringsforenings afdeling inden for den pågældende kategori ville ende med at levere et helt andet og bedre afkast.

Eksempelvis ville en kunde i Danske Bank, som havde investeret i Danske Invest Verden på 5 år have opnået et afkast på 38,9 pct., og en kunde i Nordea Bank, som havde investeret i Nordea Invest Verden havde fået et afkast på 45,2 pct. Havde investoren derimod været rådgivet til at købe Jyske Invest Globale Aktier, ville afkastet have været 90,5 pct. Så meget afhænger af, hvad det enkelte pengeinstitut har på hylden, og det er derfor rimeligt at man som investor er bevidst om, at rådgivningen sker ud fra et udsnit af de udbudte investeringsforeningsmuligheder.

Desværre er historisk afkast ikke nogen garanti for den fremtidige udvikling. Så det vil være falsk tryghed alene at vælge ud fra, hvem der har klaret sig godt.

Af Dansk Aktie Analyse A/S

Afdelinger under Globale Aktier
[seneste måned frem til 31.07.10]

5,82%

Nykredit Invest Stock Pick

5,27%

SKAGEN Vekst

4,22%

EGNS-INVEST Aktier, Højt Udbytte

3,74%

Nordea Invest Special Formueforvaltning aktier

3,71%

Nordea Invest Engros Absolute return equities

3,66%

Nordea Invest Special Private Banking Global Fokus

3,60%

BankInvest Basis

3,37%

Gudme Raaschou Selection

3,14%

BankInvest Global Equities (Ethical Screening)

3,08%

Nykredit Invest Engros Global Opportunities

3,07%

Danske Invest Select Flexinvest Fri Aktier

3,07%

SKAGEN Global

2,95%

Nykredit Invest Globale SRI aktier

2,89%

Sparindex Dow Jones Sustainability World Index

2,82%

Danske Invest KlimaTrends

2,70%

Danske Invest Indeks Aktier

2,23%

Nordea Invest Engros Internationale aktier

2,15%

Nordea invest Aktier

2,14%

Nordea Invest Verden

2,11%

Sydinvest Verden

2,06%

Nordea Invest Global Vækst

2,02%

Nordea Invest Aktier II

1,92%

Alm. Brand Invest, Globale Aktier

1,88%

Danske Invest Vækst

1,82%

Nykredit invest Globale Aktier

1,78%

Carnegie WorldWide/Emerging Growth

1,73%

BL&S Invest Globale Aktier

1,66%

Danske Invest Select Globale Aktier E

1,56%

Danske Invest Indeks Verden

1,56%

Danske Invest Verdensindeks

1,45%

Danske Invest Verden

1,42%

Independent New Global

1,40%

Danske Invest Select Online Indeks Globale Aktier

1,19%

Jyske Invest Globale Aktier

1,15%

Sparinvest Value Aktier

1,13%

Tema Kapital, Stock Pick

1,09%

Sparinvest Cumulus Value

1,06%

Independent BasicEnergy Global

1,03%

Jyske Invest Favorit Aktier

0,85%

Handelsinvest Verden

0,77%

LD Invest Value Aktier

0,47%

Nordea Invest Engros Absolute Return Equities II

0,34%

Danske Invest Select Globale Aktier

0,11%

Danske Invest StockPicking

0,06%

Nordea Invest Stabile aktier

0,03%

LD Invest Aktier

-0,09%

Nielsen Global Value

-0,14%

Nordea Invest Engros Absolute Return Equities II - Etisk tilvalg

-0,15%

Independent Global

-0,22%

Danske Invest Value

-0,37%

Lån & Spar Invest Verden

-0,41%

Carnegie WorldWide/Globale Aktier

-1,34%

ValueInvest Danmark, Global

-1,71%

Nordea Invest Global Value

-1,75%

Valueinvest Danmark, Blue Chip

-1,79%

MS Invest Value aktier
Investor Forum >>>
[Seneste 2 emner i Investor Forum]
Jyske Invest Hedge

Jyske Invest Hedge af Peter Falk-Sørensen/DAA (11-07-2007 10:40:30)

Mange bække små af Porteføljemanager Bjarne Gier (11-07-2007 20:47:03)

fb (forstædernes bank)

fb (forstædernes bank) af Anni Vohnsen (16-02-2007 10:23:34)

Forstædernes Bank af Tobias Kjeldsen/DAA (22-02-2007 14:19:56)

forstædernes bank af Anni Vohnsen (05-03-2007 09:15:30)

Investeringsprofil
Investering på de globale aktiemarkeder er et spændende alternativ til investering i foreninger fokuseret på Danmark og vore mere nære markeder. Man får her muligheden for at investere i de overordnede konjunkturer via det langt mere brede univers. Men en række af foreningerne har også et mere snævert fokus, som giver langt mere individuelle investeringsprofiler, da man stort set ikke er pålagt begrænsninger i investeringsuniverset. Det er således i denne kategori, man finder højprofilerede afdelinger som SEBinvest/Henrik Hvid, Danske Invest Stock Picking, Danske Invest Vision, Syd Invest Mega Trends, Uni-invest Futura, Gudme Raashou Selection og sidst men ikke mindst Carnegie World Wide/Globale Aktier. Sidstnævnte er nok én af investeringsforeningsområdets bedste ”cases”, og typisk for sådanne afdelinger er det, at man skal have tillid til talentet i den organisation, der har ansvaret for investeringerne.Der er derfor også meget store forskelle i afkastudvikling og risikoprofil, og det kan anbefales at undersøge afdelingerne grundigt, før man kaster sig ud i investeringer. Specielt for at sikre, at afdelingen har en profil, som matcher ens egen risikoprofil og forventning til udviklingen på de områder, som afdelingerne eksponerer sig i. Overordnet må man nok anbefale, at investorer kun placerer en mindre del af den samlede formue i de ”smalle” investeringsforeningsafdelinger, men til gengæld kan de være mere interessante end de brede afdelinger. Disse kan til gengæld være meget velegnede, hvis man vil investere i konjunktur-cykler, f.eks. hvis man mener, at de generelle indeks har overreageret negativt, eller hvis man vurderer, at verdensøkonomien er på vej op.
Benchmarks
MSCI World incl. udbytte

<<< Fonds forside

<<< DAA forside